Tuesday, November 1, 2011

5. spørgsmål: Skænderi!


 I dag har jeg stillet følgende spørgsmål:  Har du været vidne til (eller været involveret i) et "offentligt" skænderi på Facebook? Hvorfor/hvorfor ikke og hvad tænker du om det?

Her er de svar, jeg har modtaget:

1) Jeg har været vidne til et skænderi på fb /tilsvining på fb, som dog mere var en monolog på den ene parts vegne om den anden. (Et ægtepar). Det var lidt grænseoverskridende når man kender begge parter, og man har næsten lyst til at skride ind og kommentere på hvorvidt det er smart at tage sådan en i et "offentligt forum", hvilket jeg dog ikke kunne finde på at blande mig i, medmindre det var meget storslemt.
q for 1) må jeg spørge dig hvorfor du ikke kommenterede på det?
1A) Ja, det var fordi jeg ikke kender dem godt nok. Samtidig er jeg ikke selv interesseret i fb drama, da jeg synes det er at udstille sin modpart i "offentligheden".

2) Ikke hvad jeg ved af. Jeg er selv yderst forsigtig med hvad jeg skriver på facebook, det gælder både når jeg kommenterer på andres kommentare eller selv poster noget på min wall. Det er jo så nemt at blive misforstået på skrift, tænker jeg. Jeg undrer mig ofte over hvor frit folk skriver når de poster ting eller kommenterer på andres news feed. Min far sagde engang, du kan råbe og skrige hvad du vil, men pas på med hvad du skriver for det bliver stående, hvor ord flyder ud. Nok ment som at man kan bortforklare eller prøve at redde ting man har sagt. Det er ikke ligeså nemt på skrift, og særligt ikke når det bliver delt med så mange nære og fjerne venner. Jeg prøver dagligt at huske på at jeg skal tænke før jeg taler, det lykkedes for det meste. Det lykkedes altid når jeg skriver på facebook. Hvilket også ses på mine meget grundige og velovervejede svar til dig :)

3) Jo, for ganske nyligt var jeg vidne til et offentligt skænderi på FB. En kvindelig bekendt brokkede brokkede sig i en statusopdatering over at hendes børn havde rodet og at manden var gået i seng uden at rydde op - hun er sygeplejerske og kom sent hjem fra aftenvagt. Hendes veninder støttede hende hvorefter hendes svigermor tog mandens parti, veninderne påpegede at svigermor måske kunne hjælpe til hvorefter min bekendes svigerinde (mandes søster) blandede sig. Jeg synes ikke, at jeg ser den slags så tit på FB, så jeg blev både pinligt berørt og overrasket. På et mere personligt plan, nej, så har jeg aldrig skændtes offentligt på FB. Jeg er nok mere blufærdig og synes ikke personlige uoverensstemmelser kommer mine FB venner ved, mange er jo fjerne bekendte og kollegaer. Jeg har dog flere FB venner der politisk aktive og på deres væg ser jeg ofte meget ophedede diskussioner om politik og religion, hvor argumenterne ikke altid er helt fine. Det opfatter jeg dog ikke i samme grad som det første eksempel som pinligt, da det ikke er direkte personlige emner der sætter sindene i kog.

4) Jeg har oplevet at en fyr (idiot) skændtes med sin eks-kæreste på hans egen væg, hvilket resulterede i at han lagde (næsten) nøgenbilleder af ekskæresten ud på Facebook. Herefter fortsatte skænderiet/råberiet/truslerne og diverse venner stødte til. Langt over grænsen, men underholdende læsning. 
Q for 4) Blandede du dig? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad tænker du om skænderiet?
4.A) Jeg kendte ham ikke så godt, så jeg blandede mig ikke. Havde det været en af mine gode venner ville jeg sige til ham at han skulle fjerne billederne...

5) Jeg har været vidne til en koen der svindede sin mand til: (ca. sådan her) "kan ikke forstå at jeg har en så selvisk og ussel mand" ... (meget længere). kvindens svigerinde (som altså var gift med mandens bror) skrev så tilbage at sådan kunne hun ikke tilladde sig at skrive om hendes mand på facebook ... og så skændtes de lidt om det ;-)
MG: og hvad tænker du om det? blandede du dig i debatten? hvorfor/hvorfor ikke?
5.) nej - man skal holde sig væk fra sådan en bitch fight ... Men jeg syntes faktisk det var pinligt at hende den første udleverede hendes mand på den måde. Og lad for at svigerinden skrev det jeg tænkte ...Det var faktisk også pinligt for mig at læse om deres skænderier
MG:  hvorfor var det pinligt for dig?
5.) fordi jeg kendte dem. det er ligesom man ikke gider være hos besøg hos et par der skændes så højt i køkkenet at du kan høre det i stuen.

6) ikke rigtig, der var en gammel kollega som jeg mundhuggede lidt med. hende slettet jeg for syntes hun irette satte mig og blande sig - jeg slettet hende faktisk 2 gange for første gang add hun mig igen og følte mig lidt forpligtet til at sige ja til venskabet men det er slut nu

7) Jeg har ikke været vidne til et decideret skænderi herinde. Men til lidt skarpe bemærkninger og mudderkastning. Tror at folk holder deres alvorlige diskussioner uden for offentligheden, heldigvis, og de små skarpe har jeg nok mest set i forbindelse med valgkampen. Pøj pøj med opgaven! 

8. har sendt mig et eksempel på et skænderi Efterfølgende spurgte jeg 8 hvad vedkommende synes om det:

8) Tja hvad synes jeg... synes nok mest at det endnu engang er muderkastning fra begge sider. Men i forhold til formen altså at sige sine meninger på facebook med risiko for at andre mener noget andet, så er det vel det vi gør i vores tid. Positioner os selv og dermed også de andre i det offentlige rum. Dette sker jo ikke kun på facebook, men også i blogs og andre offentlige medier. 

9 har også sendt mig et eksempel på et skænderi.

9) Det er kommentarer til et gammelt klassebillede... Jeg ved ikke om det er noget du kan bruge, men på et tidspunkt bliver kommentarerne taget lidt for seriøst osv. Det er nok det tætteste jeg er støt på et privat skænderi på fb :)

MG: hvad tænker du så om det, at de skændes i kommentarsporet? hvorfor blandede du dig? hvorfor blandede du dig ikke mere?

9) Det var lidt komisk til at starte med at det blev blæst sådan op, men også lidt trist at Anne tog sådan på vej, og måske tog det hårdere fordi hun ikke havde det let i folkeskolen. Sådan et klassisk eksempel på at man falder tilbage i den rolle man følte man tilhørte engang.
Jeg følte ikke rigtig jeg havde mere at byde ind med, derfor blandede jeg mig ikke yderligere. Til at starte med var det jo kun et praktisk spørgsmål og selvironi over hvordan man så ud i begyndelsen af 90'erne


No comments:

Post a Comment