4. spørgsmål: Nej til venneanmodning?

I dag har jeg stillet følgende spørgsmål: Hvilke venneanmodninger accepterer du ikke? Hvorfor?

Her er de svar jeg har modtaget:

1) Jeg godkender ikke venneanmodninger fra personer jeg ikke kender, fordi jeg synes det ville være ret random.
MG: er der også nogle, du kender, som du ikke ville acceptere?
1) Hmm... nej det tror jeg ikke. Hvis det var min chef kan det godt være han røg i en "limited profile" kasse, men ellers tror jeg ikke umiddelbart. Medmindre det var en som virkelig havde været en røv overfor mig, men kan ikke lige se hvem det skulle være.

2) Folk jeg overhoved ikke kender bliver ikke accepteret. Jeg har også "ikke-accepteret" folk jeg kender, men det er som regel piger jeg måske tidligere har haft mere end et venskabeligt forhold til. Dem ser jeg ingen grund til at være "venner" med. Hvis det ikke er folk jeg ikke på nuværende tidspunkt snakker eller kommunikerer med kommer jeg heller ikke til det på FB.  

3) Enig med 1). Derudover adder jeg ikke alle jeg kender ifb. mit arbejde som jeg ikke samarbejder direkte med. Jeg arbejder med frivillige og har derfor kontakt med ufattelig mange mennesker i det daglige – som ofte anmoder om at blive venner på fb. Hvis det er nogen jeg kun har mødt enkelte gange og som sådan ikke skal arbejde direkte sammen med fremover (også selvom jeg får kontakt med dem fremover), vil jeg ikke være venner med dem på FB, selvom de adder mig – med mindre vi har en anden form for connection og vores relation har fået karakter af ’venner’. Jeg har ikke lyst til at vide en hel masse private ting om dem hele tiden (få up-dates mm) og gider egentlig heller ikke at de ser mine billeder mm. Til gengæld er jeg gerne med i en gruppe/et forum på fb med de samme frivillige jeg ikke gider være venner med. Jeg kan jo ikke forhindre dem i at kontakte mig – men jeg undgår gerne at de ser mine updates og skriver på min væg. Generelt er jeg relativ restriktiv med mine updates og overvejer at de kan læses af alle (også kollegaer og folk fra mit professionelle netværk), mere end jeg gider lave restriktioner på det ’venner’ kan se (laver det dog på udvalgte folk, jeg ikke gider have ser alt). 

4) Dem fra folk jeg ikke kender - fordi jeg ikke kender dem :-) + dem fra folk jeg kender meget perifert - fx igennem en anden - fordi jeg ikke kan se pointen med at være fb-venner med dem... 

5) 1. Folk, jeg ikke kender, OG som ikke begrunder, hvorfor vi alligevel skal være venner. 2. Visse folk, jeg kender, men som har en adfærd, jeg ikke kan lide eller er tryg ved.

6) Nu er det ikke fordi jeg svømmer i venneanmodninger, men indtil videre har jeg ikke accepteret venneanmodninger fra: En jeg havde været på date på, og som jeg tydeligt havde forklaret jeg ikke var interesseret i (alligevel blev han ved at spørge mig om venneanmodning); et par personer som jeg ikke vidste hvem var og en person som slettede mig som ven og som efter kort tid ville tilføje mig igen; men da det er én jeg har haft mine "kampe" med synes jeg ikke det gav mening at fortsætte venskabet, hverken på den ene eller anden måde.

7) jeg har opfundet min egen regel: ville du stoppe op og sige hej til personen hvis du mødte han/hun på gaden, eller ville du se den anden vej og luske videre? Der er selvfølgelig undtagelser, jeg har en del venner fra folkeskolen som jeg ikke nødvendigvis ville bremse op på cyklen for at sige hej til men som jeg er venner med mere af nostalgiske grunde. Jeg var i starten meget konservativ mht hvem jeg ville være venner med, og var med på jeg har under 100 venner bølgen, men fandt dog hurtigt ud af at så er facebook heller ikke særlig skæg. Derfor begyndte jeg at invitere folk fra gamle dage og venner fra universitetet som jeg ikke ser så meget mere. Jeg har enkelte gange slettet venner som jeg første sagde ja til at være venner med fordi jeg ikke ville gøre dem kede af det ved af ignorere deres venneforslag, men kom i tanke om at det kan give bagslag hvis de så pludselig tænker hende var jeg da venner med hvor er vi ikke venner mere?   

1. spørgsmål: Er du venner med dine kollegaer på Facebook? hvorfor/hvorfor ikke?

Første spørgsmål der er blevet stillet er:

Er du venner med dine kollegaer på Facebook? hvorfor/hvorfor ikke?

Dette er de svar jeg har modtaget:

1) Jeg er. Fordi de er ligesom venner og man får et store indblik i deres verden og jeg har ikke noget at skjule.

2) Ja, det er jeg. Dels fordi mange af dem er mine venner, dels fordi jeg som freelancer bruger facebook til at søge efter arbejde. Det skal måske lige siges, at jeg bruger filtre, så det er ikke alle, der kan se alle mine updates.


3) Ja, og jeg er bevist om det - så jeg skriver aldrig noget dårligt om chefen eller andre ;)

4) Nej, det er jeg ikke. Arbejde er arbejde, Facebook er fritid. Jeg har det fint med mine kollegaer, men jeg har ikke behov for at vide alt om dem - eller at de ved alt om mig

5) Ja det er jeg, men har seperate lister til venner og bekendte og så kollegaer. De kollegaer, som jeg ser privat er dog på venne og bekendte listen.

6)  Jep, jeg er venner med nogle af mine kollegaer på Facebook. Jeg kan godt lide at holde kontakten ved lige - Desuden gør det, at der er en mere venskabelig stemning på arbejdspladsen.

7) Ja, pga. det er tomato tomato :)
MG: What???

8)  Ja! Nogle af dem, selvfølgelig mest dem, som jeg har mest til fælles med. Hvorfor? Har ikke noget at skjule, og bruger ikke Facebook til noget, som jeg ikke ville fortælle mine kolleger (eller chef for den sags skyld).

9) For det meste. Selvom det ikke er overlagt selv-valgt og meningen, mest fordi det kan virke meget forvirrende at skrive til sig selv og ikke mindst, med overraskelse, læse hvad jeg har skrevet til og om mig selv. Men jeg forsøger at holde min profil singulær. Vinder jeg nu den der bog ?

10)  Nej! Ikke endnu. Fordi jeg lige er startet i nyt job!

11) Jeg er venner med de af mine kollegaer som selv er på FB. Fordi det er hyggeligt at komme med "omsorgs" beskeder eller andet sjovt stof. Eller hvis der er en kollega man ikke har set igennem flee uger, som man ønsker at


 sende en hilsen til.


12) Jeg er venner med de kolleger der har inviteret mig til at blive ven. Jeg har ikke selv inviteret nogen kolleger, da jeg er forholdsvis nyansat. Det skal så samtidig nævnes at kollegerne bruger facebook "professionelt" til at lægge nyheder m.v. om autisme ud på siden (artikler fra aviser, radio og tv indslag, politiske tiltag vedr. inklution osv. osv.) Der er kun få "private" indslag, og de der er er af den lette og muntre type. Dele en vittighed, dele et barns pudsige bemærkninger, og den slags...


13)Jeg er venner med flere af mine kollegaer. For mig er facebook bare en anden måde at kommunikere på, og jeg skriver intet på facebook, som jeg ikke kan stå inde for hvis jeg stod face 2 face med dem.


14)Anede ikke at man kunne have forskellige lister - der kan man bare se! Man bliver IKKE dum af Facebook :-) Ja, jeg er venner med (begge)mine nuværende kolleger. I andre jobs har jeg været venner med "udvalgte" kolleger... Jeg har intet at skjule, og kunne alligevel ikke drømme om at skrive om mit sexliv (som er noget nær det eneste, jeg kun har lyst at dele med én person) på Facebook. Synes det er hyggeligt...


15) Ja jeg er venner med mange af mine kolleger på facebook. Vi har det så godt sammen at de ligeså godt kunne komme i veninde kategorien alligevel og det at vi følger med hos hinanden via facebook giver jo også ofte anledning til nogle gode snakke dagen efter på arbejde. Derimod ville jeg tøve med min chef. Ikke fordi jeg har noget at skjule for hende/ham eller ikke kan lide hende/ham, men fordi at der er et skel. Jeg ville dog muligvis blive facebook "venner" men lave en masse filtre.


16) Jeg er venner med de kollegaer som jeg til tider ser privat, men ligesom 15. ville jeg nok også tænke mig en ekstra gang om før jeg add'ede min chef, selvom han er vældig sød og rar, så er det bare noget andet når der er et magtskel.


17) Yes, det er jeg da. Alle dem, der har en profil. Vi er ikke så mange på arbejdet (10) og føler os som en lille kærlig familie. Og derfor vil jeg gerne dele lidt af mit private liv og nogle tanker med dem, som de ikke når at høre i løbet af dagen :-) Især en synes det er sjovt at kommentere på statusopdateringerne næste morgenpå arbejdet ;-) Lidt hyggeligt.


18) Er venner med flere af dem jeg læste med, ikke med nogle fra den afd. jeg var på inden barsel (det var også kun et kort vikariat). Tænker det kan være en god måde at lære hinanden bedre at kende på og fx. holde kontaken ved lige ex. under barsel. Man lærer noget om hinanden udenfor arbejdet, og det er jo godt nok at få den side med :)


19) venner med nærmeste kolleger, men ikke hele rådhuset, dem jeg ikke snakker med i det daglige er jeg ikke venner med og jeg afviser deres anmodning. Hvorfor, tja, der skal være et skel et eller andet sted synes jeg åbenbart:)


20) tilslutter mig de andre`s kommentar!


21) jeg har skabt en seperat liste og navngivet den "arbejde" og har sat folk ind, som gerne vil være venner, men som jeg ikke rigtig kender udover det, jeg har med dem, på job.  Derefter har jeg sat listen op med privatindstillinger, så de kun kan se mit profilbillede og at vi er venner. Det er latterligt at kollegaer bliver stødt over at man ikke accepterer dem som venner, til trods for at man ikke ses privat. Jeg har netop lavet denne liste for at undgå barnlige kommentarer. Men det er sørgeligt at det skulle komme så vidt.



22) Jeg er bliver efterhånden mere og mere kræsen vedr hvad og hvem jeg læser om på Facebook. Sjove mennesker, mine børn, søskende, en håndfuld mennesker jeg kendte for lang tid siden.


23) Personligt ville jeg ikke tilføje nogle jeg overvåger i mit arbejde.