Tuesday, October 25, 2011

4. spørgsmål: Nej til venneanmodning?


I dag har jeg stillet følgende spørgsmål: Hvilke venneanmodninger accepterer du ikke? Hvorfor?

Her er de svar jeg har modtaget:

1) Jeg godkender ikke venneanmodninger fra personer jeg ikke kender, fordi jeg synes det ville være ret random.
MG: er der også nogle, du kender, som du ikke ville acceptere?
1) Hmm... nej det tror jeg ikke. Hvis det var min chef kan det godt være han røg i en "limited profile" kasse, men ellers tror jeg ikke umiddelbart. Medmindre det var en som virkelig havde været en røv overfor mig, men kan ikke lige se hvem det skulle være.

2) Folk jeg overhoved ikke kender bliver ikke accepteret. Jeg har også "ikke-accepteret" folk jeg kender, men det er som regel piger jeg måske tidligere har haft mere end et venskabeligt forhold til. Dem ser jeg ingen grund til at være "venner" med. Hvis det ikke er folk jeg ikke på nuværende tidspunkt snakker eller kommunikerer med kommer jeg heller ikke til det på FB.  

3) Enig med 1). Derudover adder jeg ikke alle jeg kender ifb. mit arbejde som jeg ikke samarbejder direkte med. Jeg arbejder med frivillige og har derfor kontakt med ufattelig mange mennesker i det daglige – som ofte anmoder om at blive venner på fb. Hvis det er nogen jeg kun har mødt enkelte gange og som sådan ikke skal arbejde direkte sammen med fremover (også selvom jeg får kontakt med dem fremover), vil jeg ikke være venner med dem på FB, selvom de adder mig – med mindre vi har en anden form for connection og vores relation har fået karakter af ’venner’. Jeg har ikke lyst til at vide en hel masse private ting om dem hele tiden (få up-dates mm) og gider egentlig heller ikke at de ser mine billeder mm. Til gengæld er jeg gerne med i en gruppe/et forum på fb med de samme frivillige jeg ikke gider være venner med. Jeg kan jo ikke forhindre dem i at kontakte mig – men jeg undgår gerne at de ser mine updates og skriver på min væg. Generelt er jeg relativ restriktiv med mine updates og overvejer at de kan læses af alle (også kollegaer og folk fra mit professionelle netværk), mere end jeg gider lave restriktioner på det ’venner’ kan se (laver det dog på udvalgte folk, jeg ikke gider have ser alt). 

4) Dem fra folk jeg ikke kender - fordi jeg ikke kender dem :-) + dem fra folk jeg kender meget perifert - fx igennem en anden - fordi jeg ikke kan se pointen med at være fb-venner med dem... 

5) 1. Folk, jeg ikke kender, OG som ikke begrunder, hvorfor vi alligevel skal være venner. 2. Visse folk, jeg kender, men som har en adfærd, jeg ikke kan lide eller er tryg ved.

6) Nu er det ikke fordi jeg svømmer i venneanmodninger, men indtil videre har jeg ikke accepteret venneanmodninger fra: En jeg havde været på date på, og som jeg tydeligt havde forklaret jeg ikke var interesseret i (alligevel blev han ved at spørge mig om venneanmodning); et par personer som jeg ikke vidste hvem var og en person som slettede mig som ven og som efter kort tid ville tilføje mig igen; men da det er én jeg har haft mine "kampe" med synes jeg ikke det gav mening at fortsætte venskabet, hverken på den ene eller anden måde.

7) jeg har opfundet min egen regel: ville du stoppe op og sige hej til personen hvis du mødte han/hun på gaden, eller ville du se den anden vej og luske videre? Der er selvfølgelig undtagelser, jeg har en del venner fra folkeskolen som jeg ikke nødvendigvis ville bremse op på cyklen for at sige hej til men som jeg er venner med mere af nostalgiske grunde. Jeg var i starten meget konservativ mht hvem jeg ville være venner med, og var med på jeg har under 100 venner bølgen, men fandt dog hurtigt ud af at så er facebook heller ikke særlig skæg. Derfor begyndte jeg at invitere folk fra gamle dage og venner fra universitetet som jeg ikke ser så meget mere. Jeg har enkelte gange slettet venner som jeg første sagde ja til at være venner med fordi jeg ikke ville gøre dem kede af det ved af ignorere deres venneforslag, men kom i tanke om at det kan give bagslag hvis de så pludselig tænker hende var jeg da venner med hvor er vi ikke venner mere?   

Thursday, October 20, 2011

3. spørgsmål: Venner med xkæresten?


I dag har jeg stillet følgende spørgsmål:

Kunne du finde på at være ven med din xkæreste på Facebook? Hvorfor/hvorfor ikke?

Dette er følgende svar jeg har modtaget:

1) Jeg tror jeg er venner med samtlige x'er, der er på fb... Det er mennesker jeg der har betydet utroligt meget for mig - om ikke andet så i en periode af mit liv, så på trods af at jeg er ovre dem, så holder jeg stadig af dem. Måske ville det være anderledes, hvis det var endt meget dramatisk...?

2) Har været det, men i en større udrensning på vennelisten røg vedkommende også - følte ligesom bare, at jeg ikke rigtig gad at skulle tage stilling til de ting, der skete i hans liv længere. Men det kommer jo også an på, om man stadig er ven...ner. Det var vi i en perioder (og er ikke som sådan uvenner) - har bare ikke kontakt længere og så blev det ligesom unaturligt at være venner på FB synes jeg. Men adder han mig igen, siger jeg sikkert ja. Men igen, det kommer nok også lidt an på, hvor længe man har været sammen, hvor hårdt bruddet har været osv. Dette er længe siden og var et ret kort forhold...

3) Klart ja, som det allerede er sagt fordi de har været en vigtig del af ens liv. 

4) Ja, facebog er et resume af éns liv og da jeg selv bruger det som netværk, kan de jo stadig vise sig interessante.

5) Så klart, det er jo en person man er/ har vært glad i. Trenger ikke være uvenner selv om det er slutt....man vil jo alltid ha delt masse med den personen. den har jo vært en del av ens liv ;)  

6) Afhænger af det efterfølgende forhold... Ungdomskærester, ja... Seriøse kærester... Nej.. 
MG: hvorfor?
6) Svært... Har fx barn med en jeg ikke har lyst til at være fb-ven med, det bliver på en måde for privat selvom jeg ikke synes fb er privat.. 

7) Jeg er venner med to x'er og det blev jo afsluttet som venner så hvorfor ik! Bare fordi man ikke fungerede som kæreste kan man jo godt (nogle gange) fungere som venner.    

8) Ja, hvis der ikke er nogle følelser i klemme, hverken den ene eller den anden vej, og man er gået fra hinanden på en ordentlig måde, så synes jeg godt man kan være venner på fb.

9)  jeg er ven med to xkærster, ikke noget problem, men man skal være afklaret med sine føleser :)


10) Jeg er venner med 3 af mine ekskærester herinde. Men vi er også gået fra hinanden som venner, har en del fælles venner og ses også ind imellem. Var vi gået fra hinanden under andre omstændigheder (utroskab eller lignende), ville jeg ikke være venner med dem herinde.


11) Jeg er venner med et par x'er herinde, men det har været rolige, gensidige brud uden de store følelser. Så i den slags situationer har jeg intet problem med det. Jeg har dog også en, jeg bevidst har valgt fra herinde. Det var ikke et pænt brud, og ham ønsker jeg ikke at være ven med - hverken her eller andre steder ;) og så har jeg en, jeg helt har blokeret...


12) Jeg er venner med mine eks kærester på facebook. Begge er mænd som jeg var i lange forhold med og som jeg stadig er på god fod med. Den ene bor i Australien og har barn og er blevet gift og den anden er også i et fast forhold. Jeg synes det er skægt at se billeder af børn og koner/kærester og følge lidt med i hvad der sker i deres liv. Desuden benytter jeg chat og message funktionen i ny og næ. Jeg ser dem ikke længere privat og fb er den primære kilde til kontakt. Det skal siges at jeg deler meget få personlige oplysninger selv, men elsker at snage i deres.

Wednesday, October 19, 2011

Tillykke og tak for hjælpen!



De første vindere af en (lidt brugt med) meget fin bog er fundet.


Tillykke til Tomas og Ida og tak for hjælpen!!



Vil du også gerne vinde en bog? Du kan deltage i lodtrækning, ved at kommentere på de spørgsmål vedrørende Facebook, jeg stiller hver uge.


Tuesday, October 11, 2011

2. Spørgsmål: Skriver du på Facebook, hvis du har en dårlig dag? Hvorfor/hvorfor ikke

I dag har jeg stillet følgende spørgsmål på Facebook:

Skriver du på Facebook, hvis du har en dårlig dag? Hvorfor/ hvorfor ikke.

Dette er de svar jeg har fået:

1) Kun hvis det er en tragikomisk dårlig dag.


2) Sjældent, og helst på en ironisk måde


3) altså mener du skriver på sin statusopdatering?... jeg har indtryk af at de fleste, nok inklusiv mig selv, helst skriver succeshistorier a'la "har netop malet lille virgils børneværelse, bagt boller og syltet asier, været til fitness, drukket kaffe med min gode veninde"...


MG: ja på ens statusopdatering? hvorfor kun skrive succeshistorier, tror du?


3)  Personligt ville jeg nok føle mig en smule "ynkelig" hvis hele verden (facebook) skulle se mine ærgrelser, bekymringer, hvad jeg er ked af osv. Men det skorter ikke på "jeg har været udsat for andres dårlige sider"-kommentarer, altså opdateringer på irritation over andres (fremmedes) dårlige sider, hvis de har stjålet ens cykel, snuppet den sidste plads i bussen mens man selv stod med baby og tre tasker på armen...noget hvor man er sur/vred eller er blevet gjort til offer, men stadig har majoritetens sympati og respekt. Det har nok noget at gøre med, at man (du og jeg og alle andre) gerne vil bevare respekten og selvrespekten... I am on top og vil gerne kreditteres som et ansvarligt, modent og succesfuldt voksent menneske.


4) hmmm, tjah. Jeg kan godt finde på at skrive noget, men så er det som regel lidt underspillet eller kryptisk, sådan så det kun er den lille skare, der vil forstå, hvad det handler om. Skriver jo fx aldrig at min chef ert dum eller at jeg synes min mand er en klaphat eller børnene nogle møgunger :-) Selvom det jo ofte vil være det der fx kan være involveret i en dårlig dag...


5) Jeg bruger facebook som tidsfordriv og ikke som sådan når jeg har en dårlig dag. Jeg skriver meget sjældent opdateringer, men bruger facebook til at chatte med venner eller læse hvad andre går og laver


6) Det kommer an på, hvilken slags dårlig dag det er. Nederen vejr? Tjoh. Stjålet cykel? Jep. Depressiv dag? Næh. Én ting er, hvad jeg personligt har lyst til at fortælle folk, noget helt andet er hvorvidt jeg tror det gør nogen gavn at status-opdatere om det. Det kan være en subtil opfordring til andre om at muntre en op eller afhjælpe et problem af en eller anden art, men hvis der ikke kan gøres noget ved det, så ser jeg ingen grund til at belemre andre med dårlig stemning. :)


7) Kun hvis min dårlige dag kan være sjov for andre, altså at jeg har dummet mig etc.


8) Kommer som andre siger an på situationen.. Hvis jeg har kvajet mig eller dummet mig på en måde, der kan andre til at grine hvis jeg fortæller om det skriver jeg det på facebook.. Det kan også muntre mig selv op hvis andre kan grine af mine dumheder :)  Jeg skriver ikke på facebook hvis det er noget meget personligt, der gør at jeg har en dårlig dag eller hvis det har noget at gøre med personer, der kan finde ud af det pga. facebook..  Hvis jeg bare har en lortedag og det hele ramler om ørene kan jeg finde på at skrive det på facebook; ikke for at få ynk, men for at ventilere det ud til facebook.. Sidste situation jeg kan komme på er at skrive om frustrationer jeg ved jeg deler med andre :)

9) ) I udgangspunktet Nej. Når jeg en sjælden gang skriver om det formulerer jeg mig kryptisk. Jeg er opmærksom på ikke at fremstå som værende ulykkelig eller lignende, for det tilfælde at det kunne få negativ indflydelse på eksempelvis min jobsøgning.


10) Nej synes selv man bliver lidt ked hvis andre skriver negative ting. Så jeg prøver altid at holde det positivt. Samtidig synes jeg også det er lidt irriterende at læse om folk har brug for at dele alt ud om deres liv. Eksempelvis at de har en dårlig dag fordi der ikke var mere tunsalat hos slagteren. Eller kisser der lige har stjålet garnnøglen eller jeg har det dårligt fordi jeg har spist en marsbar for meget. Hvis ingen af jer andre har den slags venner så vær glade for det :) Toppen af poppen er dem der skriver om hvordan gud er fantastisk og hvordan de nu tager et skridt af gangen fordi de ikke længere drikker. Tillykke men idet jeg ikke kender dig da du drak interesserer det mig bare ikke så meget :) Det skal dog siges at dette heldigvis kan ændres nu ved at fjerne abonnementet.


11) Nej. Jeg skriver primært gode nyheder eller sjove episoder. Hvis jeg skriver negative ting er det med henblik på at det skal være sjovt, eller hvis det er noget meget overfladisk (som f.eks. en stjålet cykel, hvilket også er blevet nævnt - har jeg dog heldigvis aldrig prøvet 7-9-13). Men generelt synes jeg at en positiv og gerne humoristisk tone passer bedst til facebook, da det er den slags opdateringer jeg gerne selv vil læse fra andre :)


12)  Generelt nej. Jeg føler ikke at alle har brug for at vide om mine problemer. Jeg skriver negative ting hvis det er sjove ting, eller noget om vejret eller andre ting der ikke er så personlige, offentlig transport der ikke virker, undervisning eller lignende...


13) Jeg benytter FB hver dag uanset hvordan min dag er/var. Men Du mener at poster status opdateringer? Kun hvis det er sjov for andre og er ikke for personlig. FB er et værktøj for mine "erhvervsmæssig aktiviteter". Jeg har mange andre forsker her fra den hele verden som FB kontakter. Naar der er noget virkelig deprimerende, jeg vil del med mine ægte venner, jeg enten poster noget kryptisk eller kontaktirer dem direkte. 
Også er det kontraproduktivt at græde på Facebook, hvis du "kunne lide" nogen fra din friendlist ;-)


14) Det gør jeg ikke, fordi det har hele omverdenen ikke behov for at vide.. :-) held og lykke med specialet :-)


15) Skriver måske lidt, men ikke for personligt. Vil ikke udstille hele mit liv på FB... det er der nok der gør!


16) Og så er der ingen, der vil fortælle den modsatte sandhed, da de så har fået at vide, at de udstiller sit liv, og påpeget, at det er negativt!


17) Nej gør jeg ikke. Skiver for det meste kun hvis det er gode ting (:


18) Skriver mest, hvis der er en grund til at have en dårlig dag - typisk noget der kommer udefra. Ex hvis en fremmed har råbt af en, man er væltet på cyklen, et har regnet for meget på en eller specialet er et mareridt. I så fald for det meste fra en humoristisk vinkel.


19) Altså hvis hele verden ramler på en komisk måde som i: min cykel var flad, bussen sprøjtede en hel vandpyt op på mig, jeg snublede mens jeg stormede mod jobbet helt gennemblødt - og så var mødet aflyst. Dét kan jeg godt finde på at skrive. Det sker for de fleste engang i mellem, og det hjælper tit at dele det med andre. Om ikke andet kan det udløse lidt online medlidenhed. Men: kæresten er en idiot, chefen en nar og alt ramler på den dårlige måde, dét skriver jeg ikke - længere. For jeg gjorde engang. Jeg er ret opmærksom på hvem der læser med, og mener i øvrigt ikke jeg bør udstille andre en mig selv på min facebookside... (Og i øvrigt udstiller det jo mig som et surt løg - og det er jeg ikke interesseret i, at min perifære omgangskreds, ved om mig ;) )


20) Nej det gør jeg ikke. Jeg skal ikke være afvisende for at jeg en dag vil gøre det, men så vil det omhandle lette emner. Tunge emner deler jeg via private messages, det rager ikke de 170 venner som jeg ikke længere er i persolig kontakt med.


21) Det kommer meget an på på hvilken måde en dårlig dag. Hvis det er noget meget personligt/følelsesmæssigt gør jeg ikke. Har for mange på fb det ikke nødvendigvis kommer ved. Men hvis det mere er på jeg-har-tabt-en-kop-kaffe-og-skvattet-i-en vandpyt-måde kunne jeg godt finde på det...hvis man kunne skrive det på en sjov måde :)


22)  ja gør jeg : det er jo et socialt medie man kan jo ikke kun have gode dage, så hvorfor skjule det, og lave en lyseød version af ens dag.


23) Jeg skriver meget sjældent i statusopdatering - og hvis jeg gør det, er det i situationer jeg finder underholdende. Og så er det sådan set ligegyldigt om det er på baggrund af en god eller en dårlig dag. Men jeg kan se stor forskel på mine venners brug af deres statusopdatering og hvilke informationer/oplevelser de føler behov for at dele


24) Nogle gange - men det er jo ikke alt, der kommer alle ved :-)