11. spørgsmål: Pynte på sandheden?

I dag stilte jeg følgende spørgsmål: Kan du finde på at lyve på Facebook? Fx ved at skrive en statusopdatering som ikke passer - eller ved at pynte betydeligt på sandheden? Hvorfor?

1) Lidt troll i ny og næ, men generelt rimelig sandfærdig
MG: Må jeg spørge hvorfor?
1) til troll, eller sandfærdigheden?
MG: Troll.. eller begge dele
1)Troll er for "shits and giggles", sandfærdigheden er på grund af, at det er generelt nedern at lyve, og hvis man endelig gjorde det ville man efterfølgende kunne blive holdt op på det, da det er på "skrift" så at sige.

2) Nej!
MG: Hvorfor ikke?
2) Fordi jeg ikke kan finde ud af at lyve. Jeg ser ingen mening i at lyve eller pynte på sandheden og regner egentlig blindt med at andre heller ikke gør det, så godt spørgsmål.
MG:  Skriver du så også hvis du har en dum dag?
2) Har vist gjort det en gang, men ellers ikke. Når jeg har en dum dag er jeg ekstra sårbar og har ikke brug for at 'hele verden' skal vide det. Man kan sige jeg dér fortier sandheden, men det er ikke det samme som at lyve. Bare privat ;)

3) Ikke bevidst ;-)

4) kun nogengang.... mest for at drille nogen.

5) Jeg lyver så det står ud af mig, det være sig falske statusopdateringer, diskussioner og billedmanipulation. Jeg har enkelte gange overfuset folk jeg ikke kender, i interessegrupper. Jeg mener det er min ret at skabe det offentlige image der kunne falde mig ind og ser ikke konsekvenserne ved mine handlinger som noget særligt faretruende.
MG: får du reaktioner på dine falske statusopdateringer fra dem du er venner med? (ps: lyver du nu ;-) ?
5) Jeg får vel ligeså falske reaktioner fra mine venner, der bekender kulør om man vil. Det er sket at familiemedlemmer lige skulle verificere mine påstande over tlf. -Men jeg skylder også at sige at jeg gør hvad jeg kan for at holde min venneliste under 100 og absolut ikke networker professionelt på facebook. (noget af det sidste er løgn)

6) Jeg pynter lidt på hvilket humør jeg er i, når jeg skriver en opdatering... eller jeg skriver hvad jeg nu lige tænker, og så skriver jeg den virkelig tit om, så den bliver positivt ladet.. Fordi jeg gerne vil fremstå positiv.. (og det sære er at jeg bliver glad af at læse det jeg så har skrevet)    
       

10. Tjekke ind på Facebook Places

I dag stilte jeg følgende spørgsmål: Tjekker du ind på Facebook Places? Hvorfor og hvorfor tagger du de venner, du er sammen med? Her er de svar jeg har modtaget:


1)Nix - fordi jeg synes det er en lidt for bred skare at dele med hvor jeg er. Er gladere for Foursquare, hvor det er en mindre skare + folk der selv har valgt, at de gerne vil vide hvor jeg er. Det tror jeg egentlig størstedelen af mine FB-venner er ret ligeglade med. Så spændende er mit liv altså heller ikke :-)
MG: kan du finde på at udgive din Foursquare aktivitet i Facebook news feed?
1: Nej, for det har jeg aldrig kunnet få til at funke :-) I så fald ville det nok kun være, når jeg havde vundet et mayorship - bare sådan for at hovere over for hele verden :-)

2) Jeg er enig med 1), er mere til foursquare. Det skulle være noget ekstraordinært spændende / sjovt før jeg ville overveje at dele det på fb. Men ja, at hovere over foursquare mayorship på fb kan man jo være nødt til :P  

3) Synes ikke FB behøver at vide hvor jeg er, så nej ingen places til mig. Glemmer altid at tagge folk...

4) Nej orker ik at skulle opdatere mig selv hele tiden, og ved godt hvor jeg er :-) Tagger heller ik og aner ik hvad Fourfirkant er...

5) Jeg checker ind på steder i få tilfælde. Hvis jeg er et sjovt sted (fx checkede jeg sidste år ind på byen "Intercourse" i USA) eller hvis jeg er et sted som jeg vil "prale" med (fx. Rigets helipad) Nogle gange checker jeg også ind hvis det er en indforstået joke med én eller flere venner. Så er det ligemeget at alle andre også kan se det, hvis bare de venner der forstår joken ser det. Kan ikke lige komme på nogen eksempler, men jeg skriver hvis jeg kommer i tanke om noget.

6) gjorde det lidt i starten men syntes ikke helt det fungere ihvertfald ikke på min HTC, syntes det tager for lang tid men syntes det er ok folk gør det når de er sammen med mig. Det sjove er når man bruger det især om sommeren for så kan man se om ens venner er i samme park

7) Jeg gør det aldrig, og bliver lettere irriteret over de folk som tagger mig. Derfor har jeg nu fravalgt at blive tagget.
MG: hvorfor bliver du irriteret på folk som tagger dig?
7) Der er ingen grund til at folk er klar over hvor jeg er til hver en tid. Hvis jeg har brug for at folk (kollegaer, overordnede, elever, studiekammerater og venner) skal kende mine whereabouts skal jeg nok selv være budbringeren.

8) Jeg bruger kun Facebook Places af og til, fordi jeg ikke har behov for at alle ved, hvor jeg er. Men HVIS jeg gør det, så er det fordi jeg er et sjovt eller interessant sted, fx drive-in bio, i teateret eller i lufthavnen, hvor jeg selv synes, det er fedt. Man kan måske sige, at jeg tjekker ind, hvis jeg er et ekstraordinært sted, end hvor jeg normalt befinder mig.

9) Jeg var meget imod det til at starte med. Mest før fb places kom ud og alle syntes foursquare var det vildeste. Jeg brød mig ikke om at folk vidste, hvor jeg var hele tiden. Tænk, hvis nogen jeg ikke havde lyst til at møde kunne se, hvor jeg var. Siden hen har mine personlige grænser nok rykket sig lidt, samtidig med at jeg er blevet bedre til at segmentere mine venner på fb. I begyndelsen var det blokeret for alt og alle. Man kan også slå det fra at folk kan checke een ind. Jeg havde det hele på "top-hemmelig-ninja". Nu er jeg kun usynlig for dem jeg ikke har lyst til at møde i min lykkelige brandert eller på date - stuff like that.
Jeg har ikke haft en smartphone i nogle måneder nu, hvilket betyder at det kun er når mine venner checker mig ind at det sker og Foursquare er jeg helt stoppet med at bruge

10) Jeg bruger ikke places. Kan ikke li det og kan også blive irriteret når andre bruger det rigtig meget. Heldigvis sker det ikke så meget mere, som i starten da det først kom ud.         

Tillykke og tak for hjælpen!!

Så blev det December og en ny lodtrækning har fundet sted. Jeg er i gavehumør i anledning af, at vi snart har jul og har trukket HELE 3 VINDERE!!! Tillykke til Jarl, Tobias og Kathrine, der alle har vundet 1 stk. (lidt brugt men) meget fin bog, og tak for hjælpen til specialet. Vil du også være med i lodtrækning? Deltag ved at kommentere eller sende mig en besked, når jeg poster spørgsmål vdr brugen af Facebook.

9. spørgsmål: Deling af Youtube videoer

I dag stilte jeg følgende spørgsmål:

Deler du videoer fra Youtube på din Facebook væg? Hvorfor?

1) ja, fordi jeg gerne vil sprede glæde i min verden

2) Glæden ved god musik, sjove klip eller smukke øjeblikke bør spredes hurtigere end sladder og dårlige rygter. Derfor deler jeg YouTube videoer :)
Nårh ja, og så vil jeg helst være den første der deler det... Spørg ikke hvorfor - det må du selv analysere dig frem til ;)

3) Ja, hvis jeg støder på noget som er genialt, sjovt eller rørende :)

4) Gør det meget sjældent og syntes faktisk det er lidt irriterende når folk laver en hel playliste

5) Hvis der lige er en super fræk sang der skal ud så er det måden at gøre det på.

6) Ind i mellem - hvis den er sjov eller har en genial pointe.    

8. spørgsmål: Hvorfor skriver du statusopdateringer?

Følgende spørgsmål blev stillet i dag:

Nogle gange skriver du status opdateringer og nogle gange lader du være. Og nogle gange vil du gerne, men ændrer mening. Hvorfor deler du og mere interessant: Hvad får dig til at lade være eller skifte mening?

Her er de svar jeg har modtaget:

1) Oftest deler jeg på facebook enten hvis jeg er i fjollehumør eller hvis jeg har oplevet noget ekstraordinært eller meget sjovt! Det er skægt at dele liv med andre når det er noget overfladisk og sjovt og livsbekræftende når der er nogle der svarer tilbage eller bare "liker" statussen. Hvis jeg overvejer og ændrer mening er det ofte fordi jeg bliver enig med mig selv om at det er for personligt og det er mere for min egen skyld hvis jeg er i dårligt humør. Jeg prøver ikke at skrive for meget når jeg er trist!

2) Det som kan få mig til at lade være er hvis det lige pludselig går op for mig, at det nok er en pænt irrelevant information (hvilket sker tit), eller hvis det egentligt måske er for personligt, eller hvis det går op for mig at det eventuelt kunne støde nogen (sidstnævnte sker dog ikke så tit).

MG: støde hvem? for personligt for hvem? irrelevant information for hvem?

2) Ift. det med at støde nogen: Det kunne fx være ift. at en status som vedrørte politik eller andre "brandfarlige områder", kunne støde dem der måtte være uenige. Skrev fx. engang om den sag med demonstranterne som måtte sidde på asfalten, at jeg syntes man skulle lade være med at pive over at der var en konsekvens, når man kastede med glas og brosten. Problemet var nok nærmere at det senere kom frem at der blev anholdt flere end nødvendigt, og derfor blev kommentaren i det lys, måske stødende. Men det var ikke kommet frem da jeg skrev kommentaren. Jeg skriver fx heller ikke "fuck" og "fucking" (eller lignende) i mine statusbeskeder, selvom jeg bruger ordene i daglig tale til tider. Det er begrundet i at jeg har en del udenlandske venner, som befinder sig i kulturer hvor det næsten er værrere end et normalt bandeord, selvom det jo er blevet "forfladiget" end del i det danske sprog (man ville jo ikke på samme måde bruge den danske pendant til de ord). Ift. irrelevant / personligt: Det er nok fordi jeg aldrig vælger mit "publikum" ift hvem der kan se hvad. Så når jeg skriver ud til så mange hundrede mennesker, så sorterer jeg lige de mest irrelevante / personlige ting fra. Selvom jeg dog for det meste bare glemmer at alle egentligt læser det jeg skriver. Derudover skriver jeg heller ikke (håber jeg!) noget negativt om min arbejdsplads eller kollegaer, da jeg er ven med nogle få at dem på fb.

3) De gange hvor jeg lader være, er det som regel fordi jeg beslutter mig for at det bare ikke er interessant nok eller fordi det er noget, som jeg ved måske vil afføde negative reaktioner / misforståelser som jeg ikke gider at deale med. Og gider ikke sidde og bruge tid på at sortere, hvem der kan se en update og hvem der ikke kan for at undgå det. Tror kun jeg har skiftet mening en gang eller to, og der var det fordi jeg havde lyst til at skrive om noget som virkelig gik mig på, men som jeg alligevel besluttede for ikke rigtig hørte sig til i det offentlige rum...

MG: er der et bestemt netværk du har i tankerne når du "passer på" og tænker at det ville afføde negative reaktioner/misforståelser?

3) Rigtig tit har det faktisk været min svigermor især, fordi hun er sådan ret lalleglad i det og jeg har et lidt anstrengt forhold til hende, så orker ikke rigtig, at hun skal komme med kommentarer om at alt virker til det gode for dem der elsker Gud eller sådan noget Generelt familie faktisk, som i: min mor, nogle af mine mostre og tanter osv. Det er nok mest dem, jeg har haft i tankerne, når jeg har undladt at skrive noget, fordi der er så mange af dem, som så gerne vil misforstå ting eller være kloge på mine vegne, når jeg bare har brug for at brokke mig eller være uperfekt. (resten af svar er censureret og vil kun indgå som bilag i specialet)

4) Jeg tænker altid lige en ekstra gang hvis jeg gerne vil poste noget. Og tit poster jeg det aldrig. Jeg synes Facebook er blevet super spammy i forhold til folks posts. "Har haft snotnæse hele dagen". "Mine børn har lige spist kage og nu er de syge igen". I stedet for skrive for at "give" synes jeg det er blevet meget skrive for at "få". Facebook er blevet en stor "gi' mig melidenhed" platform. Det kunne være jeg skulle lave en social platform hvor man i stedet for likes kunne give snotklude, hostesaft, tlf nummer til det lokale AA og tudekiks. Men måske er det egentlig bare det Facebook er?? Arrhhh dine spørgsmål pisser mig af Martine. Stik mig en tudekiks :)

MG: når du vælger ikke at poste - er det så fordi du ikke vil kategorisere dig, som en af dem, du lige har beskrevet? Eller er der nogle bestemte, du er venner med, som du ikke vil have skal se at du er en "tudeprins" for at blive i din egen termonologi?

4) Jeg tror bare ikke jeg gider at spamme folk (mere end nødvendig - husk at støtte kræftens bekæmpelse). Det virker lidt nogle gange som om at folk er til gamle elevers fest. Det er meget sjovt at se de gamle klassekammerater, men tit har man ikke rigtig noget at snakke om. Ellers var man nok forblevet venner (irl). Så det bliver tit nogle lidt ligegyldige ting man siger/poster for at holde gang i en kedelig samtale. Men det er jo det fede ved nettet. Man behøves ikke at bekymre sig om pauser og chit-chat. Det tror jeg desværre bare der er nogle der glemmer. Eller også består deres dage af så meget af det at de ikke kan slippe det.

5) Nemlig   

7. spørgsmål: Adgang til det hele?

I dag har jeg stillet følgende spørgsmål:

Har samtlige venner adgang til din fulde profil på Facebook, eller er der forskel på, hvad dine venner kan se? Hvorfor har du valgt det frem for det andet?

Dette er svarene, jeg har modtaget:

1) Alle jeg er venner med har adgang til alt - men jeg sorterer kraftigt i, hvad der forefindes af billeder, postes af kommentarer, hvad mine 'venner' svarer osv... og min væg er lukket, så ingen andre kan poste ting...
MG: Hvorfor sorterer du i, hvad der findes af billeder mm., og hvorfor har du valgt at alle venner har adgang til alt?
1) jeg sorterer i billeder etc. fordi andre ikke skal bestemme, hvilke stive partybilleder af mig, der vises til omverden - jeg er bl.a. også venner med chefer og tidligere chefer - og den halve mediebrance - og min profil er mit brand - jeg skriver aldrig noget, der får min person til at virke u-cool - men det betyder ikke, at alt er positivt.... det er ærligt - men en skarpvinklet ærlighed kan du sige
Jeg magter ikke at sortere venner i grupper - jeg har vist 700 venner og mange kender jeg fra samme og/eller forskellige steder og det ville bare blive for kompliceret... en profil/person fits all.... take it or leave it.... (og så redigerer jeg selvfølgelig i mine venners udtalelser på min væg... hvis fx en tråd udvikler sig træls og nogen opfører sig nedern, så sletter jeg enten dem eller hele tråden....)

2) Mine kontakter er delt op i "venner" og "bekendte", så det kun er mine nærmeste, der kan se alle mine billeder, updates, m.m.

3) Jeg lavede engang en inddeling, men det var i "gamle dage", hvor det ikke rigtig kunne bruges til noget alligevel. Har tænkt, at jeg skulle gøre noget ved det nu, men har ikke lige prioriteret at bruge tiden på det. Har dog en gruppe af mennesker, som er i "begrænset" gruppen, hvor de ikke kan se, hvad jeg laver, fordi jeg kun er venner med dem for at kunne sende dem beskeder igennem en gruppe, jeg er administrator før (i øvrigt totalt tåbeligt at man ikke kan sende beskeder til alle medlemmer af en gruppe længere.... - altså uden at være venner med dem)

4) Jeg har engang forsøgt at lave en opdeling, men har droppet det. Kan slet ikke overskue at gennemgå samtlige kontakter og dele dem op. Så alle har adgang til alt.

5) Jeg har "blokeret" to fra min væg (nu timeline), fordi de er venner med søsteren til ham den ubehagelige bofælle jeg havde i sommer.
Ellers er der ingen opdeling af mine venner. TIl gengæld har jeg også et par grupper, hvor tonen helt klart er en anden og mere personlig / grænseoverskridende / hemmelighedspræget, i forhold til, hvis det var indhold på min personlige profil...   

6) Alle mine venner har samme adgang til min profil. Jeg har dog en plan om at få lagt alle billeder på facebook og lade nogle enkelte nære venner have adgang til mine albums (pt har ingen adgang til mine albums).
MG: hvorfor har ingen adgang til dine albums
6) 95% er fuldemands-kodak moments ;-) Ej, nok noget med ikke at bruge tid på at tage stilling til hvem der skal se billeder og hvilke billeder...  

7) Alle har fuld adgang til hele min profil, billeder og væg. Jeg lægger ikke noget ud på Facebook, jeg ikke ville se på forsiden af Ekstrabladet. 

6. spørgsmål: Tickeren!

I dag har jeg stillet følgende spørgsmål:

Er du blevet mere bevidst om, hvornår og hvordan du kommenterer på dine venners statusopdatering efter tickeren er kommet? Hvorfor/hvorfor ikke?

1) Har ikke brugt den endnu. Og synes faktisk den er skide irriterende. Den tager for meget af mit billede. Men nu hvor jeg lige klikket på en vens status kan jeg da godt se at det er nemt og lige til. Men alligevel stadigt irriterende.
MG: undlader du at kommentere på andres statusser, fordi din interageren er blevet mere synligt med tickeren?
1) Har slet ikke tænkt i de baner. Men mest måske fordi jeg selv ikke bruger den. Jeg synes den er lidt spammy. Og nu skal jeg fortælle dig hvorfor. Feltet til det den individuelle besked er for lille. Det vil sige det eneste jeg får den fulde forståelse af er: Clement likes Appelsiner, fødselsdagsbeskeder og nu også spotify notes. Længere beskeder, statuser, indlæg, osv bliver cuttet og det synes jeg altid er skide irriterende. Deraf spammy.

2) Jeg synes modsat 1), at tickeren til højre fungerer super godt. Men det har ikke påvirket min kommentering m.m. på Facebook - dog er jeg blevet bevidst om hvad jeg hører på Spotify, fordi jeg kan se det popper frem! Så når jeg sætter Britney's Greatest på, hopper jeg først lige over i iTunes... 

3) Nej :)
MG: hvorfor ikke?
3) Jeg kommenterer ikke på ting, som ikke kan læses af alle mine venner. Men jeg kan sagtens finde på kun at dele opslag med nogle venner.

4) Jeg har fundet ud af at min aktivitet er blevet meget mere synligt. Forleden fik jeg uønsket meget opmærksomhed på et gaammelt billede, fordi en ven havde fundet det, kommenteret på det, og mine svar blev sendt ud i tickeren, hvilket spredte billedet yderligere. Det giver til gengæld opmærksomhed til gammelt content, som jeg godt kan det positive i fra et professionelt synspunkt. Hurra for den virale spredning! Bare ikke på mine gamle private billeder, der blev lagt op dengang man kun var venner med sine venner ;)

MG: Hvad tænker du så at det har af konsekvens? Vil du kommentere mindre, eller vil du kigge dine privatindstillinger i sømmene?     
4) hmm, jeg føler ikke selv jeg som sådan har noget at skjule, men jeg tror jeg vil være mere opmærksom på, hvilket indhold jeg ligger ud til at starte med. Jeg føler somme tider det er uhøfligt ikke at svare, så jeg tror ikke det vil stoppe mine kommentarer

5) nej overhovedet ikke, har faktisk ikke sænket det en tanke for nu! og tror ikke jeg kommer til at ændre min måde at kommentere eller hvornår

6) Næ, jeg går ud fra folk afmelder at se ting fra mig, hvis de ikke gider beskæftige sig med det jeg skriver/gør/kommenterer på. Mine svar er jo ikke blevet mere offentlige nu end de varmt gær - bare mere synlige... varmt gær = var før :-)   

7) Det har ikke ændret hvad jeg skriver, men det burde det måske...
MG:  hvorfor bør det?
7) Bare fordi det ses af flere nu end før, men tror ikke det kommer til at ændre noget for mig. Jeg skriver generelt ikke noget på fb som jeg tænker ikke må være officielt...

8) Nej, ingen forskel. men tænker også om jeg skulle tænke over det..og så igen, tror bare vi må vænne os til at...
ups, blev ikke færdig. Tror at hvis vi vil bruge sociale medier, må vi vænne os til at blive mere og mere transparente - og jeg har heller ikke noget at skjule. Har vænnet mig til tickeren, sortere nemt I hvad jeg synes er relevant eller ikke. Synes dog det er lidt irriterende at jeg finder info dér FØR det vises på den store side...men alligevel bare en detalje.   

Tillykke og tak for hjælpen!!

Så har der været endnu en lodtrækning. Stort tillykke til Christian, som vinder en fin bog med billeder:)

Vil du også gerne vinde en bog? Du kan deltage i lodtrækning, ved at kommentere på de spørgsmål vedrørende Facebook, jeg stiller hver uge.

5. spørgsmål: Skænderi!

 I dag har jeg stillet følgende spørgsmål:  Har du været vidne til (eller været involveret i) et "offentligt" skænderi på Facebook? Hvorfor/hvorfor ikke og hvad tænker du om det?

Her er de svar, jeg har modtaget:

1) Jeg har været vidne til et skænderi på fb /tilsvining på fb, som dog mere var en monolog på den ene parts vegne om den anden. (Et ægtepar). Det var lidt grænseoverskridende når man kender begge parter, og man har næsten lyst til at skride ind og kommentere på hvorvidt det er smart at tage sådan en i et "offentligt forum", hvilket jeg dog ikke kunne finde på at blande mig i, medmindre det var meget storslemt.
q for 1) må jeg spørge dig hvorfor du ikke kommenterede på det?
1A) Ja, det var fordi jeg ikke kender dem godt nok. Samtidig er jeg ikke selv interesseret i fb drama, da jeg synes det er at udstille sin modpart i "offentligheden".

2) Ikke hvad jeg ved af. Jeg er selv yderst forsigtig med hvad jeg skriver på facebook, det gælder både når jeg kommenterer på andres kommentare eller selv poster noget på min wall. Det er jo så nemt at blive misforstået på skrift, tænker jeg. Jeg undrer mig ofte over hvor frit folk skriver når de poster ting eller kommenterer på andres news feed. Min far sagde engang, du kan råbe og skrige hvad du vil, men pas på med hvad du skriver for det bliver stående, hvor ord flyder ud. Nok ment som at man kan bortforklare eller prøve at redde ting man har sagt. Det er ikke ligeså nemt på skrift, og særligt ikke når det bliver delt med så mange nære og fjerne venner. Jeg prøver dagligt at huske på at jeg skal tænke før jeg taler, det lykkedes for det meste. Det lykkedes altid når jeg skriver på facebook. Hvilket også ses på mine meget grundige og velovervejede svar til dig

3) Jo, for ganske nyligt var jeg vidne til et offentligt skænderi på FB. En kvindelig bekendt brokkede brokkede sig i en statusopdatering over at hendes børn havde rodet og at manden var gået i seng uden at rydde op - hun er sygeplejerske og kom sent hjem fra aftenvagt. Hendes veninder støttede hende hvorefter hendes svigermor tog mandens parti, veninderne påpegede at svigermor måske kunne hjælpe til hvorefter min bekendes svigerinde (mandes søster) blandede sig. Jeg synes ikke, at jeg ser den slags så tit på FB, så jeg blev både pinligt berørt og overrasket. På et mere personligt plan, nej, så har jeg aldrig skændtes offentligt på FB. Jeg er nok mere blufærdig og synes ikke personlige uoverensstemmelser kommer mine FB venner ved, mange er jo fjerne bekendte og kollegaer. Jeg har dog flere FB venner der politisk aktive og på deres væg ser jeg ofte meget ophedede diskussioner om politik og religion, hvor argumenterne ikke altid er helt fine. Det opfatter jeg dog ikke i samme grad som det første eksempel som pinligt, da det ikke er direkte personlige emner der sætter sindene i kog.

4) Jeg har oplevet at en fyr (idiot) skændtes med sin eks-kæreste på hans egen væg, hvilket resulterede i at han lagde (næsten) nøgenbilleder af ekskæresten ud på Facebook. Herefter fortsatte skænderiet/råberiet/truslerne og diverse venner stødte til. Langt over grænsen, men underholdende læsning. 
Q for 4) Blandede du dig? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad tænker du om skænderiet?
4.A) Jeg kendte ham ikke så godt, så jeg blandede mig ikke. Havde det været en af mine gode venner ville jeg sige til ham at han skulle fjerne billederne...

5) Jeg har været vidne til en koen der svindede sin mand til: (ca. sådan her) "kan ikke forstå at jeg har en så selvisk og ussel mand" ... (meget længere). kvindens svigerinde (som altså var gift med mandens bror) skrev så tilbage at sådan kunne hun ikke tilladde sig at skrive om hendes mand på facebook ... og så skændtes de lidt om det
MG: og hvad tænker du om det? blandede du dig i debatten? hvorfor/hvorfor ikke?
5.) nej - man skal holde sig væk fra sådan en bitch fight ... Men jeg syntes faktisk det var pinligt at hende den første udleverede hendes mand på den måde. Og lad for at svigerinden skrev det jeg tænkte ...Det var faktisk også pinligt for mig at læse om deres skænderier
MG:  hvorfor var det pinligt for dig?
5.) fordi jeg kendte dem. det er ligesom man ikke gider være hos besøg hos et par der skændes så højt i køkkenet at du kan høre det i stuen.

6) ikke rigtig, der var en gammel kollega som jeg mundhuggede lidt med. hende slettet jeg for syntes hun irette satte mig og blande sig - jeg slettet hende faktisk 2 gange for første gang add hun mig igen og følte mig lidt forpligtet til at sige ja til venskabet men det er slut nu

7) Jeg har ikke været vidne til et decideret skænderi herinde. Men til lidt skarpe bemærkninger og mudderkastning. Tror at folk holder deres alvorlige diskussioner uden for offentligheden, heldigvis, og de små skarpe har jeg nok mest set i forbindelse med valgkampen. Pøj pøj med opgaven! 

8. har sendt mig et eksempel på et skænderi.  Efterfølgende spurgte jeg 8 hvad vedkommende synes om det:

8) Tja hvad synes jeg... synes nok mest at det endnu engang er muderkastning fra begge sider. Men i forhold til formen altså at sige sine meninger på facebook med risiko for at andre mener noget andet, så er det vel det vi gør i vores tid. Positioner os selv og dermed også de andre i det offentlige rum. Dette sker jo ikke kun på facebook, men også i blogs og andre offentlige medier. 

9 har også sendt mig et eksempel på et skænderi.

9) Det er kommentarer til et gammelt klassebillede... Jeg ved ikke om det er noget du kan bruge, men på et tidspunkt bliver kommentarerne taget lidt for seriøst osv. Det er nok det tætteste jeg er støt på et privat skænderi på fb :)

MG: hvad tænker du så om det, at de skændes i kommentarsporet? hvorfor blandede du dig? hvorfor blandede du dig ikke mere?

9) Det var lidt komisk til at starte med at det blev blæst sådan op, men også lidt trist at Anne tog sådan på vej, og måske tog det hårdere fordi hun ikke havde det let i folkeskolen. Sådan et klassisk eksempel på at man falder tilbage i den rolle man følte man tilhørte engang.

Jeg følte ikke rigtig jeg havde mere at byde ind med, derfor blandede jeg mig ikke yderligere. Til at starte med var det jo kun et praktisk spørgsmål og selvironi over hvordan man så ud i begyndelsen af 90'erne

4. spørgsmål: Nej til venneanmodning?

I dag har jeg stillet følgende spørgsmål: Hvilke venneanmodninger accepterer du ikke? Hvorfor?

Her er de svar jeg har modtaget:

1) Jeg godkender ikke venneanmodninger fra personer jeg ikke kender, fordi jeg synes det ville være ret random.
MG: er der også nogle, du kender, som du ikke ville acceptere?
1) Hmm... nej det tror jeg ikke. Hvis det var min chef kan det godt være han røg i en "limited profile" kasse, men ellers tror jeg ikke umiddelbart. Medmindre det var en som virkelig havde været en røv overfor mig, men kan ikke lige se hvem det skulle være.

2) Folk jeg overhoved ikke kender bliver ikke accepteret. Jeg har også "ikke-accepteret" folk jeg kender, men det er som regel piger jeg måske tidligere har haft mere end et venskabeligt forhold til. Dem ser jeg ingen grund til at være "venner" med. Hvis det ikke er folk jeg ikke på nuværende tidspunkt snakker eller kommunikerer med kommer jeg heller ikke til det på FB.  

3) Enig med 1). Derudover adder jeg ikke alle jeg kender ifb. mit arbejde som jeg ikke samarbejder direkte med. Jeg arbejder med frivillige og har derfor kontakt med ufattelig mange mennesker i det daglige – som ofte anmoder om at blive venner på fb. Hvis det er nogen jeg kun har mødt enkelte gange og som sådan ikke skal arbejde direkte sammen med fremover (også selvom jeg får kontakt med dem fremover), vil jeg ikke være venner med dem på FB, selvom de adder mig – med mindre vi har en anden form for connection og vores relation har fået karakter af ’venner’. Jeg har ikke lyst til at vide en hel masse private ting om dem hele tiden (få up-dates mm) og gider egentlig heller ikke at de ser mine billeder mm. Til gengæld er jeg gerne med i en gruppe/et forum på fb med de samme frivillige jeg ikke gider være venner med. Jeg kan jo ikke forhindre dem i at kontakte mig – men jeg undgår gerne at de ser mine updates og skriver på min væg. Generelt er jeg relativ restriktiv med mine updates og overvejer at de kan læses af alle (også kollegaer og folk fra mit professionelle netværk), mere end jeg gider lave restriktioner på det ’venner’ kan se (laver det dog på udvalgte folk, jeg ikke gider have ser alt). 

4) Dem fra folk jeg ikke kender - fordi jeg ikke kender dem :-) + dem fra folk jeg kender meget perifert - fx igennem en anden - fordi jeg ikke kan se pointen med at være fb-venner med dem... 

5) 1. Folk, jeg ikke kender, OG som ikke begrunder, hvorfor vi alligevel skal være venner. 2. Visse folk, jeg kender, men som har en adfærd, jeg ikke kan lide eller er tryg ved.

6) Nu er det ikke fordi jeg svømmer i venneanmodninger, men indtil videre har jeg ikke accepteret venneanmodninger fra: En jeg havde været på date på, og som jeg tydeligt havde forklaret jeg ikke var interesseret i (alligevel blev han ved at spørge mig om venneanmodning); et par personer som jeg ikke vidste hvem var og en person som slettede mig som ven og som efter kort tid ville tilføje mig igen; men da det er én jeg har haft mine "kampe" med synes jeg ikke det gav mening at fortsætte venskabet, hverken på den ene eller anden måde.

7) jeg har opfundet min egen regel: ville du stoppe op og sige hej til personen hvis du mødte han/hun på gaden, eller ville du se den anden vej og luske videre? Der er selvfølgelig undtagelser, jeg har en del venner fra folkeskolen som jeg ikke nødvendigvis ville bremse op på cyklen for at sige hej til men som jeg er venner med mere af nostalgiske grunde. Jeg var i starten meget konservativ mht hvem jeg ville være venner med, og var med på jeg har under 100 venner bølgen, men fandt dog hurtigt ud af at så er facebook heller ikke særlig skæg. Derfor begyndte jeg at invitere folk fra gamle dage og venner fra universitetet som jeg ikke ser så meget mere. Jeg har enkelte gange slettet venner som jeg første sagde ja til at være venner med fordi jeg ikke ville gøre dem kede af det ved af ignorere deres venneforslag, men kom i tanke om at det kan give bagslag hvis de så pludselig tænker hende var jeg da venner med hvor er vi ikke venner mere?   

3. spørgsmål: Venner med xkæresten?

I dag har jeg stillet følgende spørgsmål:

Kunne du finde på at være ven med din xkæreste på Facebook? Hvorfor/hvorfor ikke?

Dette er følgende svar jeg har modtaget:

1) Jeg tror jeg er venner med samtlige x'er, der er på fb... Det er mennesker jeg der har betydet utroligt meget for mig - om ikke andet så i en periode af mit liv, så på trods af at jeg er ovre dem, så holder jeg stadig af dem. Måske ville det være anderledes, hvis det var endt meget dramatisk...?

2) Har været det, men i en større udrensning på vennelisten røg vedkommende også - følte ligesom bare, at jeg ikke rigtig gad at skulle tage stilling til de ting, der skete i hans liv længere. Men det kommer jo også an på, om man stadig er ven...ner. Det var vi i en perioder (og er ikke som sådan uvenner) - har bare ikke kontakt længere og så blev det ligesom unaturligt at være venner på FB synes jeg. Men adder han mig igen, siger jeg sikkert ja. Men igen, det kommer nok også lidt an på, hvor længe man har været sammen, hvor hårdt bruddet har været osv. Dette er længe siden og var et ret kort forhold...

3) Klart ja, som det allerede er sagt fordi de har været en vigtig del af ens liv. 

4) Ja, facebog er et resume af éns liv og da jeg selv bruger det som netværk, kan de jo stadig vise sig interessante.

5) Så klart, det er jo en person man er/ har vært glad i. Trenger ikke være uvenner selv om det er slutt....man vil jo alltid ha delt masse med den personen. den har jo vært en del av ens liv ;)  

6) Afhænger af det efterfølgende forhold... Ungdomskærester, ja... Seriøse kærester... Nej.. 
MG: hvorfor?
6) Svært... Har fx barn med en jeg ikke har lyst til at være fb-ven med, det bliver på en måde for privat selvom jeg ikke synes fb er privat.. 

7) Jeg er venner med to x'er og det blev jo afsluttet som venner så hvorfor ik! Bare fordi man ikke fungerede som kæreste kan man jo godt (nogle gange) fungere som venner.    

8) Ja, hvis der ikke er nogle følelser i klemme, hverken den ene eller den anden vej, og man er gået fra hinanden på en ordentlig måde, så synes jeg godt man kan være venner på fb.

9)  jeg er ven med to xkærster, ikke noget problem, men man skal være afklaret med sine føleser :)


10) Jeg er venner med 3 af mine ekskærester herinde. Men vi er også gået fra hinanden som venner, har en del fælles venner og ses også ind imellem. Var vi gået fra hinanden under andre omstændigheder (utroskab eller lignende), ville jeg ikke være venner med dem herinde.


11) Jeg er venner med et par x'er herinde, men det har været rolige, gensidige brud uden de store følelser. Så i den slags situationer har jeg intet problem med det. Jeg har dog også en, jeg bevidst har valgt fra herinde. Det var ikke et pænt brud, og ham ønsker jeg ikke at være ven med - hverken her eller andre steder ;) og så har jeg en, jeg helt har blokeret...


12) Jeg er venner med mine eks kærester på facebook. Begge er mænd som jeg var i lange forhold med og som jeg stadig er på god fod med. Den ene bor i Australien og har barn og er blevet gift og den anden er også i et fast forhold. Jeg synes det er skægt at se billeder af børn og koner/kærester og følge lidt med i hvad der sker i deres liv. Desuden benytter jeg chat og message funktionen i ny og næ. Jeg ser dem ikke længere privat og fb er den primære kilde til kontakt. Det skal siges at jeg deler meget få personlige oplysninger selv, men elsker at snage i deres.

Tillykke og tak for hjælpen!

De første vindere af en (lidt brugt med) meget fin bog er fundet.


Tillykke til Tomas og Ida og tak for hjælpen!!



Vil du også gerne vinde en bog? Du kan deltage i lodtrækning, ved at kommentere på de spørgsmål vedrørende Facebook, jeg stiller hver uge.

2. Spørgsmål: Skriver du på Facebook, hvis du har en dårlig dag? Hvorfor/hvorfor ikke

I dag har jeg stillet følgende spørgsmål på Facebook:

Skriver du på Facebook, hvis du har en dårlig dag? Hvorfor/ hvorfor ikke.

Dette er de svar jeg har fået:

1) Kun hvis det er en tragikomisk dårlig dag.


2) Sjældent, og helst på en ironisk måde


3) altså mener du skriver på sin statusopdatering?... jeg har indtryk af at de fleste, nok inklusiv mig selv, helst skriver succeshistorier a'la "har netop malet lille virgils børneværelse, bagt boller og syltet asier, været til fitness, drukket kaffe med min gode veninde"...


MG: ja på ens statusopdatering? hvorfor kun skrive succeshistorier, tror du?


3)  Personligt ville jeg nok føle mig en smule "ynkelig" hvis hele verden (facebook) skulle se mine ærgrelser, bekymringer, hvad jeg er ked af osv. Men det skorter ikke på "jeg har været udsat for andres dårlige sider"-kommentarer, altså opdateringer på irritation over andres (fremmedes) dårlige sider, hvis de har stjålet ens cykel, snuppet den sidste plads i bussen mens man selv stod med baby og tre tasker på armen...noget hvor man er sur/vred eller er blevet gjort til offer, men stadig har majoritetens sympati og respekt. Det har nok noget at gøre med, at man (du og jeg og alle andre) gerne vil bevare respekten og selvrespekten... I am on top og vil gerne kreditteres som et ansvarligt, modent og succesfuldt voksent menneske.


4) hmmm, tjah. Jeg kan godt finde på at skrive noget, men så er det som regel lidt underspillet eller kryptisk, sådan så det kun er den lille skare, der vil forstå, hvad det handler om. Skriver jo fx aldrig at min chef ert dum eller at jeg synes min mand er en klaphat eller børnene nogle møgunger :-) Selvom det jo ofte vil være det der fx kan være involveret i en dårlig dag...


5) Jeg bruger facebook som tidsfordriv og ikke som sådan når jeg har en dårlig dag. Jeg skriver meget sjældent opdateringer, men bruger facebook til at chatte med venner eller læse hvad andre går og laver


6) Det kommer an på, hvilken slags dårlig dag det er. Nederen vejr? Tjoh. Stjålet cykel? Jep. Depressiv dag? Næh. Én ting er, hvad jeg personligt har lyst til at fortælle folk, noget helt andet er hvorvidt jeg tror det gør nogen gavn at status-opdatere om det. Det kan være en subtil opfordring til andre om at muntre en op eller afhjælpe et problem af en eller anden art, men hvis der ikke kan gøres noget ved det, så ser jeg ingen grund til at belemre andre med dårlig stemning. :)


7) Kun hvis min dårlige dag kan være sjov for andre, altså at jeg har dummet mig etc.


8) Kommer som andre siger an på situationen.. Hvis jeg har kvajet mig eller dummet mig på en måde, der kan andre til at grine hvis jeg fortæller om det skriver jeg det på facebook.. Det kan også muntre mig selv op hvis andre kan grine af mine dumheder :)  Jeg skriver ikke på facebook hvis det er noget meget personligt, der gør at jeg har en dårlig dag eller hvis det har noget at gøre med personer, der kan finde ud af det pga. facebook..  Hvis jeg bare har en lortedag og det hele ramler om ørene kan jeg finde på at skrive det på facebook; ikke for at få ynk, men for at ventilere det ud til facebook.. Sidste situation jeg kan komme på er at skrive om frustrationer jeg ved jeg deler med andre :)

9) ) I udgangspunktet Nej. Når jeg en sjælden gang skriver om det formulerer jeg mig kryptisk. Jeg er opmærksom på ikke at fremstå som værende ulykkelig eller lignende, for det tilfælde at det kunne få negativ indflydelse på eksempelvis min jobsøgning.


10) Nej synes selv man bliver lidt ked hvis andre skriver negative ting. Så jeg prøver altid at holde det positivt. Samtidig synes jeg også det er lidt irriterende at læse om folk har brug for at dele alt ud om deres liv. Eksempelvis at de har en dårlig dag fordi der ikke var mere tunsalat hos slagteren. Eller kisser der lige har stjålet garnnøglen eller jeg har det dårligt fordi jeg har spist en marsbar for meget. Hvis ingen af jer andre har den slags venner så vær glade for det :) Toppen af poppen er dem der skriver om hvordan gud er fantastisk og hvordan de nu tager et skridt af gangen fordi de ikke længere drikker. Tillykke men idet jeg ikke kender dig da du drak interesserer det mig bare ikke så meget :) Det skal dog siges at dette heldigvis kan ændres nu ved at fjerne abonnementet.


11) Nej. Jeg skriver primært gode nyheder eller sjove episoder. Hvis jeg skriver negative ting er det med henblik på at det skal være sjovt, eller hvis det er noget meget overfladisk (som f.eks. en stjålet cykel, hvilket også er blevet nævnt - har jeg dog heldigvis aldrig prøvet 7-9-13). Men generelt synes jeg at en positiv og gerne humoristisk tone passer bedst til facebook, da det er den slags opdateringer jeg gerne selv vil læse fra andre :)


12)  Generelt nej. Jeg føler ikke at alle har brug for at vide om mine problemer. Jeg skriver negative ting hvis det er sjove ting, eller noget om vejret eller andre ting der ikke er så personlige, offentlig transport der ikke virker, undervisning eller lignende...


13) Jeg benytter FB hver dag uanset hvordan min dag er/var. Men Du mener at poster status opdateringer? Kun hvis det er sjov for andre og er ikke for personlig. FB er et værktøj for mine "erhvervsmæssig aktiviteter". Jeg har mange andre forsker her fra den hele verden som FB kontakter. Naar der er noget virkelig deprimerende, jeg vil del med mine ægte venner, jeg enten poster noget kryptisk eller kontaktirer dem direkte. 
Også er det kontraproduktivt at græde på Facebook, hvis du "kunne lide" nogen fra din friendlist ;-)


14) Det gør jeg ikke, fordi det har hele omverdenen ikke behov for at vide.. :-) held og lykke med specialet :-)


15) Skriver måske lidt, men ikke for personligt. Vil ikke udstille hele mit liv på FB... det er der nok der gør!


16) Og så er der ingen, der vil fortælle den modsatte sandhed, da de så har fået at vide, at de udstiller sit liv, og påpeget, at det er negativt!


17) Nej gør jeg ikke. Skiver for det meste kun hvis det er gode ting (:


18) Skriver mest, hvis der er en grund til at have en dårlig dag - typisk noget der kommer udefra. Ex hvis en fremmed har råbt af en, man er væltet på cyklen, et har regnet for meget på en eller specialet er et mareridt. I så fald for det meste fra en humoristisk vinkel.


19) Altså hvis hele verden ramler på en komisk måde som i: min cykel var flad, bussen sprøjtede en hel vandpyt op på mig, jeg snublede mens jeg stormede mod jobbet helt gennemblødt - og så var mødet aflyst. Dét kan jeg godt finde på at skrive. Det sker for de fleste engang i mellem, og det hjælper tit at dele det med andre. Om ikke andet kan det udløse lidt online medlidenhed. Men: kæresten er en idiot, chefen en nar og alt ramler på den dårlige måde, dét skriver jeg ikke - længere. For jeg gjorde engang. Jeg er ret opmærksom på hvem der læser med, og mener i øvrigt ikke jeg bør udstille andre en mig selv på min facebookside... (Og i øvrigt udstiller det jo mig som et surt løg - og det er jeg ikke interesseret i, at min perifære omgangskreds, ved om mig  )


20) Nej det gør jeg ikke. Jeg skal ikke være afvisende for at jeg en dag vil gøre det, men så vil det omhandle lette emner. Tunge emner deler jeg via private messages, det rager ikke de 170 venner som jeg ikke længere er i persolig kontakt med.


21) Det kommer meget an på på hvilken måde en dårlig dag. Hvis det er noget meget personligt/følelsesmæssigt gør jeg ikke. Har for mange på fb det ikke nødvendigvis kommer ved. Men hvis det mere er på jeg-har-tabt-en-kop-kaffe-og-skvattet-i-en vandpyt-måde kunne jeg godt finde på det...hvis man kunne skrive det på en sjov måde :)


22)  ja gør jeg : det er jo et socialt medie man kan jo ikke kun have gode dage, så hvorfor skjule det, og lave en lyseød version af ens dag.


23) Jeg skriver meget sjældent i statusopdatering - og hvis jeg gør det, er det i situationer jeg finder underholdende. Og så er det sådan set ligegyldigt om det er på baggrund af en god eller en dårlig dag. Men jeg kan se stor forskel på mine venners brug af deres statusopdatering og hvilke informationer/oplevelser de føler behov for at dele


24) Nogle gange - men det er jo ikke alt, der kommer alle ved :-)

1. spørgsmål: Er du venner med dine kollegaer på Facebook? hvorfor/hvorfor ikke?

Første spørgsmål der er blevet stillet er:

Er du venner med dine kollegaer på Facebook? hvorfor/hvorfor ikke?

Dette er de svar jeg har modtaget:

1) Jeg er. Fordi de er ligesom venner og man får et store indblik i deres verden og jeg har ikke noget at skjule.

2) Ja, det er jeg. Dels fordi mange af dem er mine venner, dels fordi jeg som freelancer bruger facebook til at søge efter arbejde. Det skal måske lige siges, at jeg bruger filtre, så det er ikke alle, der kan se alle mine updates.


3) Ja, og jeg er bevist om det - så jeg skriver aldrig noget dårligt om chefen eller andre ;)

4) Nej, det er jeg ikke. Arbejde er arbejde, Facebook er fritid. Jeg har det fint med mine kollegaer, men jeg har ikke behov for at vide alt om dem - eller at de ved alt om mig

5) Ja det er jeg, men har seperate lister til venner og bekendte og så kollegaer. De kollegaer, som jeg ser privat er dog på venne og bekendte listen.

6)  Jep, jeg er venner med nogle af mine kollegaer på Facebook. Jeg kan godt lide at holde kontakten ved lige - Desuden gør det, at der er en mere venskabelig stemning på arbejdspladsen.

7) Ja, pga. det er tomato tomato :)
MG: What???

8)  Ja! Nogle af dem, selvfølgelig mest dem, som jeg har mest til fælles med. Hvorfor? Har ikke noget at skjule, og bruger ikke Facebook til noget, som jeg ikke ville fortælle mine kolleger (eller chef for den sags skyld).

9) For det meste. Selvom det ikke er overlagt selv-valgt og meningen, mest fordi det kan virke meget forvirrende at skrive til sig selv og ikke mindst, med overraskelse, læse hvad jeg har skrevet til og om mig selv. Men jeg forsøger at holde min profil singulær. Vinder jeg nu den der bog ?

10)  Nej! Ikke endnu. Fordi jeg lige er startet i nyt job!

11) Jeg er venner med de af mine kollegaer som selv er på FB. Fordi det er hyggeligt at komme med "omsorgs" beskeder eller andet sjovt stof. Eller hvis der er en kollega man ikke har set igennem flee uger, som man ønsker at


 sende en hilsen til.


12) Jeg er venner med de kolleger der har inviteret mig til at blive ven. Jeg har ikke selv inviteret nogen kolleger, da jeg er forholdsvis nyansat. Det skal så samtidig nævnes at kollegerne bruger facebook "professionelt" til at lægge nyheder m.v. om autisme ud på siden (artikler fra aviser, radio og tv indslag, politiske tiltag vedr. inklution osv. osv.) Der er kun få "private" indslag, og de der er er af den lette og muntre type. Dele en vittighed, dele et barns pudsige bemærkninger, og den slags...


13)Jeg er venner med flere af mine kollegaer. For mig er facebook bare en anden måde at kommunikere på, og jeg skriver intet på facebook, som jeg ikke kan stå inde for hvis jeg stod face 2 face med dem.


14)Anede ikke at man kunne have forskellige lister - der kan man bare se! Man bliver IKKE dum af Facebook :-) Ja, jeg er venner med (begge)mine nuværende kolleger. I andre jobs har jeg været venner med "udvalgte" kolleger... Jeg har intet at skjule, og kunne alligevel ikke drømme om at skrive om mit sexliv (som er noget nær det eneste, jeg kun har lyst at dele med én person) på Facebook. Synes det er hyggeligt...


15) Ja jeg er venner med mange af mine kolleger på facebook. Vi har det så godt sammen at de ligeså godt kunne komme i veninde kategorien alligevel og det at vi følger med hos hinanden via facebook giver jo også ofte anledning til nogle gode snakke dagen efter på arbejde. Derimod ville jeg tøve med min chef. Ikke fordi jeg har noget at skjule for hende/ham eller ikke kan lide hende/ham, men fordi at der er et skel. Jeg ville dog muligvis blive facebook "venner" men lave en masse filtre.


16) Jeg er venner med de kollegaer som jeg til tider ser privat, men ligesom 15. ville jeg nok også tænke mig en ekstra gang om før jeg add'ede min chef, selvom han er vældig sød og rar, så er det bare noget andet når der er et magtskel.


17) Yes, det er jeg da. Alle dem, der har en profil. Vi er ikke så mange på arbejdet (10) og føler os som en lille kærlig familie. Og derfor vil jeg gerne dele lidt af mit private liv og nogle tanker med dem, som de ikke når at høre i løbet af dagen :-) Især en synes det er sjovt at kommentere på statusopdateringerne næste morgenpå arbejdet ;-) Lidt hyggeligt.


18) Er venner med flere af dem jeg læste med, ikke med nogle fra den afd. jeg var på inden barsel (det var også kun et kort vikariat). Tænker det kan være en god måde at lære hinanden bedre at kende på og fx. holde kontaken ved lige ex. under barsel. Man lærer noget om hinanden udenfor arbejdet, og det er jo godt nok at få den side med :)


19) venner med nærmeste kolleger, men ikke hele rådhuset, dem jeg ikke snakker med i det daglige er jeg ikke venner med og jeg afviser deres anmodning. Hvorfor, tja, der skal være et skel et eller andet sted synes jeg åbenbart:)


20) tilslutter mig de andre`s kommentar!


21) jeg har skabt en seperat liste og navngivet den "arbejde" og har sat folk ind, som gerne vil være venner, men som jeg ikke rigtig kender udover det, jeg har med dem, på job.  Derefter har jeg sat listen op med privatindstillinger, så de kun kan se mit profilbillede og at vi er venner. Det er latterligt at kollegaer bliver stødt over at man ikke accepterer dem som venner, til trods for at man ikke ses privat. Jeg har netop lavet denne liste for at undgå barnlige kommentarer. Men det er sørgeligt at det skulle komme så vidt.



22) Jeg er bliver efterhånden mere og mere kræsen vedr hvad og hvem jeg læser om på Facebook. Sjove mennesker, mine børn, søskende, en håndfuld mennesker jeg kendte for lang tid siden.


23) Personligt ville jeg ikke tilføje nogle jeg overvåger i mit arbejde.